Ny Škoda Octavia GreenLine med 4 års garanti

Škoda introducerer i disse dage den nye Octavia GreenLine 1.6 TDI med Common Rail dieselmotor.

4805_large

Octavia GreenLine drives af den roste 1.6 TDI Common Rail dieselmotor, der yder 105 hk og har et maks. drejningsmoment på 250 Nm. Octavia kører så langt som 22,7 km/l, og udleder kun 114 g CO2/km og har naturligvis partikelfilter. De flotte ydelser opnås primært gennem en sænkning af undervognen, særlige paneler med lille vindmodstand og alufælge med dæk, der har lav rullemodstand. Sikkerheden er naturligvis i top med ESP-antiudskridningssystem og 6 airbags som standard i alle modeller.


Selv om fokus er på miljø i form af brændstoføkonomi og CO2 udledning, har Škoda ikke glemt miljøet i kabinen. Særlig opmærksomhed får føreren og miljøet bag rattet i GreenLine versionen. Aircondition, multijusterbart rat og højdejusterbart førersæde er standard. Ligeledes får du en original Škoda radio m/CD afspiller samt tågeforlygter med indbygget kørelys, el-ruder for og bag, fartpilot, varme i forsæderne og kørecomputer, der f.eks. holder dig informeret om, hvor langt du kører på en liter brændstof.


Škoda introducerer ligeledes Octavia med den nye 1.6 TDI Common Rail motor med partikelfilter i en almindelig version med 105 hk, som erstatter den tidligere meget succesfulde og meget solgte 1.9 TDI motor med pumpe dyse teknologi.