Miljørigtig partikelfilter

Miljørigtig partikelfilter er nu standard i alle Hyundai i30 dieselmodeller.
Uanset hvilken Hyundai i30 dieselmodel, du vælger, er dieselpartikelfilter nu standard.

Partikelfilteret har indtil nu været standard på alle stationcarvarianterne af Hyundai i30cw samt 5-dørs varianterne med 115 HK. Nu er det også muligt at få dieselpartikelfilter til Hyundai i30 CRDi med 90 HK, hvilket bliver standard i Danmark. Dette vil normalt have betydet en merpris for forbrugerne, men Hyundai har valgt at prisen fastholdes. Dermed kommer det både miljøet og forbrugerne til gode.

Hi30

I samme forbindelse er der optimeret på motoren, så alle Hyundai i30 CRDi med 90 HK nu kører op til 22,2 km/l (blandet kørsel jf. EU-normen), hvilket er en forbedring på 0,9 km/l. Hyundai’s dieselmotorer har en meget effektiv forbrænding og dermed udnyttelse af brændstoffet. Det skyldes blandt andet, at diesel/luft blandingen sprøjtes ind i motoren ved et meget højt tryk. Resterende partikler opsamles i partikelfilteret, hvor det efterfølgende forbrændes. Dermed mindskes bilernes påvirkning af miljøet.

Hyundai i30 1.6 CRDi Classic (90 HK) med partikelfilter er rigt udstyret med blandt andet aircondition, integreret radio/cd med ratbetjening og iPod tilslutning samt selealarm til alle 5 passagersæder og altså nu også partikelfilter.