32 kilometer på en liter diesel

1700 kilometer på en tankfuld diesel. Det klarer den nye Renault Symbol uden brug af højteknologiske løsninger. Tricket er almindelig omtanke under kørslen.
Mens store dele af bilverdenen søger stadig mere højteknologiske løsninger for at strække brændstoffet, går Renault i nogle tilfælde den modsatte vej. Lavteknologi og sund omtanke kan være vejen til mindre brændstofforbrug. Seneste eksempel på denne filosofi er den nye Renault Symbol. Udstyret med en 85 hk 1,5 liters dCi motor, klarede den hele 32 km/l ved Renault Eco Challenge i Tyrkiet. Tre standard Renault Symbol med identiske 1,5 liters dCi motorer kørte den 5. september fra Istanbul med forseglede benzintanke. Bilerne skulle køres med så lavt et forbrug som muligt ved hjælp af en teknik Renault har benævnt Eco-Driving. Renault Symbol Eco-Challenge blev kørt på en 1430 kilometers rundstrækning med forskellige vejtyper og forskellige typer af trafik, som modsvarer den trafiksituation som man normalt færdes i. Testkørslen tog to dage, og var med til at understrege Renaults pointe med Eco Driving.  Nemlig at en kørestil med omtanke kan resultere i store besparelser. Renault Symbol har således et anmeldt forbrug på 23,2 km/l, eller omtrent 30 procent højere, end det de tre biler formåede at bringe forbruget ned på. Den nye Renault Symbol erstatter Clio/ på de østeuropæiske markeder fra oktober 2008.
Renault-eco-challenge Med lavteknologi og sund omtanke kan man nå langt på en liter diesel. Det bevidste Renault ved Renault Eco Challenge i Tyrkiet. Her kørte en standard Renault Symbol hele 32 km/l over en strækning på 1430 kilometer.
Renault Eco-driving – sådan sparer du på brændstoffet.
Tip nummer 1: Skift gear i tide Skift ned ved 1000 omdr/min. Skift op ved cirka 2000 omdr/min i dieselbiler og 2400 omdr/min. i benzinbiler. Ved 50 km/t skal du allerede være i 4. eller 5. gear. Tip nummer 2: Kør blødt Hold konstant fart, når det er muligt (fra 40 km/t.) Brug motorbremsen og brug fodbremsen så lidt som muligt. Tip nummer 3:Tænk på hvordan du accelererer Op til 50 km/t skal du accelerer så hurtigt som muligt. Over 50 km/t skal der accelereres blødt.  Tip nummer 4: Anvend motoren korrekt Sluk motoren ved stop på over et minut  Start ikke motoren før du skal køre- heller ikke om vinteren. Tip nummer 5: Pas på bilen Tjek dæktrykket hver måned. Bruger du aircondition må forskellen mellem inde og udetemperaturen ikke overstige 5°C Kør ikke med unødig last i bilen Tag tagbøjler/boks af, når de ikke bruges.