308 STOP & START

PSA Peugeot Citroën er i dag markedsleder af biler, der udleder mindre end 120 g CO2 pr km – og netop nedbringelsen af drivhuseffekten og CO2 udslip står højest på dagsordenen i Peugeots udvikling af nye modeller.
308 STOP & START

308STOPandSTART_0810IN003

For at fastholde position som ledende har PSA Gruppen blandt andet annonceret, at mikro-hybrid systemet STOP & START skal være standard udstyr i mere end en million biler ved udgangen af 2011.

På Peugeots stand vil man kunne opleve en standard 308 hatchback som demonstrator af dette micro-hybrid system.
Systemet fungerer ved, at motoren bliver sat på stand-by, når bilen standser ved eksempelvist rødt lys, et stopskilt eller lignende og derefter startes den igen på under 480 millisekunder uden indgriben fra føreren. Når bilen kommer under 6 km i timen med foden på bremsen standser motoren og stoptiden forlænges, hvilket er brændstofbesparende – og i det øjeblik bremsen slippes og man vil køre, sætter motoren i gang igen. Genstarten ”koster” kun, hvad der svarer til 3 sekunders tomgang.

STOP & START systemet består af en speciel ”generator”, der fungerer både som starter/generator og er mere tyst og langt hurtigere end en almindelig starter. Systemet har en anden fordel – det regenerer strøm og genoplades i det øjeblik man slipper speederen og decelererer, hvilket er en yderligere brændstofbesparende faktor.

Når Peugeot har valgt en 308 til at vise dette vigtige teknologiske skridt, er det netop for at understrege, at her ikke er tale om et koncept, der peger mod fremtiden – men en virkelighed, der er lige om hjørnet og som vil være at finde på det gængse modelprogram inden for en kort årrække.
Denne 308 er udstyret med den velkendte 1,6 liter HDi dieselmotor med FAP, der her er opgraderet til Euro 5 normen og yder 112 HK med et øget maksimalt omdrejningsmoment på 270 Nm (eller 285 Nm med overboost). Sammenligner man denne 308 med STOP & START systemet med en almindelige 308 med samme motor, vil man se en gevinst på 9 % i brændstofforbrug og CO2 udledning, idet dens CO2 udledning er nede på 109 g/km.